Handelsbetingelser

Betaling

    • Betaling kan ske med Dankort, MasterCard, VISA, VISA Electron, Diners, American Express, PayPal, MobilePay, Maestro, JCB card, Faktura, EAN og Klarna.
    • Der pålægges intet gebyr for kortbetaling med Dankort, MasterCard, VISA, VISA Electron, MobilePay, Maestro og JCB card. På andre betalingsløsninger pålægges servicegebyr. Diners (3,75%), American Express (3,75%), PayPal (2,60 kr. + 2,9%), Faktura (50 kr.), EAN (50 kr.) og Klarna (15,6 kr. + 2,95%.
    • Ved bankoverførsel, check el.lign. er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
    • Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra UNIGgardin. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
    • Vær venligst opmærksom på, at ved betaling med internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
    • 1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller

 

      2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.



    Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

 

Forsendelse og levering

  • Leveringstiden er angivet på det pågældende produkt. Der kan dog i visse situationer forekomme forlænget leveringstid. Varen leveres normalt indenfor 4-24 hverdage.
  • Vær opmærksom på at ved bestilling af mere end 1 produkt, kan der være flere leverandører, hvorfor varerne kan blive leveret af flere omgange.
  • Er en vare forsinket, vil du, så vidt muligt, få besked via e-mail eller telefon.
  • Der kan opstå situationer, hvor fragtselskabet leverer til en anden pakkeshop på grund af pladsproblemer.
  • Ved forgæves levering eller manglende afhentning i PakkeShop, forbeholder vi os retten til at fakturere kunden evt. omkostninger for returforsendelse eller genlevering. GLS lægger en seddel hvis de kommer forgæves. Du kan afhente din pakke i op til 7 dage efter din pakke er modtaget i pakkeshoppen.
  • Gardinstænger: For at undgå forgæves levering stiller vi varerne uden kvittering.
  • Vi opfordrer dig til at undersøge varen for transportskader ved levering.
  • Hjemmelevering til kantsten: Vi leverer til nærmeste kantsten. Dvs. fortov, indkørsel - der hvor bilen kan stoppe, nærmest muligt din bolig. Der bæres ikke ind i dit hus eller op i din lejlighed.

 

Levering DANMARK

  • På alle køb pålægges et fragtgebyr afhængigt af den valgte forsendelsesform, produkternes dimensioner samt oprindelsesland. Fragtgebyret dækker alle fragt og ekspeditionsomkostninger. Dog er der ikke fragtgebyr på vareprøver.





 

Levering GRØNLAND og FÆRØERNE

  • På alle køb pålægges et fragtgebyr på DKK 400 ved levering med skib. Ved køb af gardiner bredere end 180 cm sender vi ikke til Færøerne. Fragtgebyret dækker alle fragt- og ekspeditionsomkostninger. Dog er der ikke fragtgebyr på vareprøver.

 

Gardinbus
Gardinbus er en ekstra service, som vi tilbyder vores kunder. Når du køber en gardinbus opmåling, så får du: 


  • Fremvisning af stofprøver i dit eget hjem
  • Opmåling af professionel montør
  • Tilbud på dine gardiner
  • Tilbud på opsætning af gardinerne (Du vælger selv, om vi eller du skal sætte dem op)
  • GARANTI PÅ OPMÅLINGEN (Vi garanterer at de mål som montøren opmåler er korrekte. Du slipper således for stå med nogle gardiner som ikke kan bruges). Opmålingen er gratis. Efter opmålingen modtager du et tilbud via e-mail. UNIGgardin garanterer, at alle mål passer til dine vinduer. Du er selv ansvarlig for at kontrollere farve/stof valg.

 

Fortrydelsesret

  • Ifølge forbrugeraftaleloven er der 14 dages fortrydelsesret, men da vores produkter fremstilles specielt efter dine behov, bortfalder fortrydelsesretten når tilpasningen påbegyndes. Når du godkender køb på hjemmesiden og accepterer vores salgs- og leveringsbetingelser, accepterer du samtidig at tilpasning kan påbegyndes og at fortrydelsesretten dermed bortfalder. 
Fortryder du købet, vil vi anmode dig om at kontakte os snarest muligt, da vi vil forsøge at stoppe ordren og dermed hæve købet for dig.

  • For ikke specialfremstillet varer løber de 14 dages fortrydelsesret fra den dag, hvor du har modtaget varen.
  • Dog gælder det for visse (prisgruppe 1) originale VELUX produkter, at der er 14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. Du bør indenfor denne frist meddele os dette på e-mail: info@uniggardin.dk eller telefon: 70 20 22 55. Herefter får du tilsendt returpapirer og anvisninger om, hvordan og hvor pakken skal returneres til. Købet kan ligeledes ophæves ved at nægte modtagelse.
 

  • Varens stand, når du sender den retur:
    • Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
    • Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
    • Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.
  • Tilbagebetaling af købsbeløbet:
    • Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
    • Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
    • Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
  • Du har selv ansvaret for, at varen kommer frem i hel stand og afholder selv udgiften hertil. Ved køb af VELUX produkter er den intakte originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt.
  • Når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan benyttes, returnerer vi dig dine penge.
  • Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Alle gardiner. Udgifterne for returnering forventes højest at beløbe sig til ca. 80 kr.
  • Her finder du vores fortrydelsesformular.
  • Hvis du fortryder dit køb, skal varens sendes til: UNIGgardin, Lindholm Havnevej 27, 5800 Nyborg. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.


Opmålingsforsikring - Fuldstændige vilkår

  • Beskrivelse af forsikringsydelsen

    • Hvis kunden kan påvise, at de leverede gardiner fra UNIGgardin A/S er for brede (bredde) til at passe i vindueskarmen eller for korte (højde) til at have den funktion, som gardinet er tiltænkt, vil UNIGgardin A/S ombytte gardinerne gratis. Det eneste, der skal betales af kunden, er en eventuel prisforskel mellem det oprindelige gardin og erstatningsproduktet.
    • Opmålingsforsikringen dækker altid hele ordren, og det er ikke muligt for kunden at til- eller fravælge individuelle produkter i ordren.
    • Opmålingsforsikringen dækker alle UNIG BASIC, BASIC+, LUX, LUX+ og PREMIUM produkter.
    • UNIGgardin A/S har ret til, uden grund, ikke at tilbyde forsikringsydelsen på en bestemt ordre.
    • Opmålingsforsikringen dækker alle produkter i ordren, men hvert produkt skal reklameres separat og vil blive håndteret individuelt. Det er ikke muligt at kræve samlet ombytning af hele ordren.
  • Opmålingsforsikringen dækker ikke

    • Beskadigede produkter. Disse vil blive udelukket fra forsikringsdækningen. Det er kundens ansvar at sikre, at gardinerne returneres til UNIGgardin A/S i ubeskadiget stand.
    • Forkert farve, type, model eller andre egenskaber, foruden de beskrevne fejlmål.
    • Gardiner der er for smalle (bredde) eller for høje (højde).
    • Ombyttede gardiner.
    • Forsikringen kan kun anvendes én gang pr. gardin.
  • Hvordan tegnes opmålingsforsikringen?

    • Opmålingsforsikringen tegnes for hele ordren, ved at tilføje den til indkøbskurven sammen med de ønskede gardiner.
  • Begyndelse af forsikringsperioden

    • Opmålingsforsikringen tegnes for hele ordren, ved at tilføje den til indkøbskurven sammen med de ønskede gardiner.
    • Opmålingsforsikringen kan ikke fortrydes af kunden efter denne periode. UNIGgardin A/S kan beslutte at trække forsikringsydelsen tilbage ved at annullere ordren og give kunden meddelelse herom. 
  • Ophør af forsikringsperioden

    • Opmålingsforsikringen udløber 30 dage efter, at ordren er blevet leveret til kunden.
  • Maksimal forsikringssum

    • Opmålingsforsikringen dækker kun ordrer op til 20.000 DKK. Forsikringen kan tegnes for ordrer på over 20.000 DKK, men kun gardiner, der tilsammen udgør en værdi på højst 20.000 DKK, vil blive ombyttet. 
      • Forsikringspris

        • Prisen på opmålingsforsikringen fastsættes til dagspris af UNIGgardin A/S. Prisen på opmålingsforsikringen kan ses i indkøbskurven og er let tilgængelig for kunden.
        • UNIGgardin A/S forbeholder sig ret til ikke at oplyse om metoden til fastsættelse af forsikringsprisen og har variable priser for alle ordrer og produkter.

 

  • Har du tilkøbt opmålingsforsikring? Se hvordan du ombytter dine gardiner her:
    • Kunden opretter en reklamation på https://www.uniggardin.dk/content/30-rma, hvori fejlen beskrives, billeder vedhæftes som dokumentation og kunden meddeler, at man ønsker at benytte sig af opmålingsforsikringen. Det er ikke et krav, at gardinet er forsøgt monteret i vinduet, men det skal fremgå tydeligt af billededokumentationen, at gardinet er for bredt til at passe i vindueskarmen eller for kort, til at have den funktion, som gardinet er tiltænkt.
    • Kunden afventer, at UNIGgardin A/S behandler forsikringssagen. UNIGgardin A/S holder løbende kunden informeret om sagens status og kan eventuelt bede om yderligere dokumentation i sagen. De gardiner, der er anerkendt som dækket af opmålingsforsikringen, returneres til: UNIGgardin A/S, Lindholm Havnevej 27 1., DK-5800 Nyborg, Danmark. Kunden betaler returfragt til UNIGgardin A/S. 
    • Kunden skal acceptere og betale en eventuel prisforskel mellem de oprindelige og nye gardiner via det tilbud, som UNIGgardin A/S sender til kunden. 
    • Prisforskellen beregnes ud fra de aktuelle dagspriser på gardiner, som fremgår på www.uniggardin.dk.
    • Når gardinerne er ankommet til UNIGgardin A/S og en eventuel prisforskel er betalt, sender UNIGgardin A/S ombytningsordren til produktionen. Herefter vil det ikke længere være muligt at foretage ændringer. 
    • UNIGgardin A/S sender gardiner med de nye mål til kunden. Leveringstid afhænger af produkttype, model, farve, dimensioner, osv. Kunden informeres om forventet leveringstid, når denne er oplyst af produktionen.

 

Reklamationsret

      • Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet som er købt hos os i 2 år fra modtagelsesdatoen. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere i rimelig tid efter du har konstateret manglen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Når du ønsker at reklamere over et produkt, bør du først kontakte os og herefter skal produktet indsendes til os på vores adresse. Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget.
      • Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
      • Ved køb af gardiner af mærket UNIG LUX, LUX+ og VELUX, har vi valgt at hæve garantien til 3 år. 
      • Ved køb af gardiner af mærket UNIG PREMIUM og Kvadrat Ready Made Curtain, har vi valgt at hæve garantien til 5 år. Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice her: https://www.uniggardin.dk/content/30-rma.  
      • Varen sendes til: UNIGgardin, Lindholm Havnevej 27, 5800 Nyborg. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
 
Transportskader
Vi opfordrer dig til at kontrollere pakken ved modtagelsen for eventuelle transportskader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekt, skal du kvittere på fragtbrevet – med forbehold for eventuelle skader på indhold. Du kan også nægte at modtage varen. Kontakt kundeservice og meddel, at du har afvist varen.
 
Hvis en vare/ordre forsvinder i transporten, vil denne blive efterlyst hos den pågældende transportør. Såfremt pakken ikke er fremkommet efter 10 hverdage vil der blive produceret en ny ordre.

Gardiner på mål
Gardiner produceret efter dine mål har produktionsmargin på +/- 3 mm.
 
Billeder og stofgengivelser
Alle billeder og stofgengivelser er gjort så præcist som muligt. UNIGgardin kan dog ikke garantere at farven/nuance på billederne er identisk med produktets farve. Dette skyldes, at farver kan variere efter indstillingen af den lokale skærm/enhed som viser disse billeder.
 
Samling/sammensyninger
Der kan forekomme samlinger/sammensyninger på rullegardiner, foldegardiner og gardiner.
På rullegardiner større end 165 cm kan der forekomme vandrette samlinger/sammensyninger i stoffet.
På foldegardiner og gardiner, der er bredere end den valgte bredde på stoffet, vil der være lodrette sammensyninger på gardinet.
 
Rullegardiner
Med størrelser over 165 cm kan der forekomme samlinger af stoffet. Dette gøres kun hvis det er nødvendigt.
Rullegardiner med en bredde på over 180-200 cm (stofafhængigt) har større beslag end rullegardiner under 180-200 cm.
Vi anbefaler at bredden udgør mindst 50% af højden og maximale højde er 160 cm, for at undgå at gardinet ruller skævt.  
 
Plissegardiner
Hvide plissegardiner fremstår, gullige når de trækkes sammen med mindre man vælger kridhvidt stof. 
Plissegardiner skal bruges dagligt for at folderne vedbliver. Bruges gardinet ikke dagligt risikerer folderne at forsvinde, hvilket ikke er omfattet af garantien.
Ved 1 lags stof vil der være synlige snorehuller. Vælger du mørklægningsstof, skal lyset igennem hullerne, og derfor er det ikke 100 % mørklægning.
 
ADVARSEL - Børnesikkerhed (EN 13120)
  • Små børn kan blive kvalt i løkken af kæder, bånd og snore, der bruges til betjening af gardinprodukter. De kan også vikle snore omkring halsen.
  • For at undgå at børn bliver kvalt eller viklet ind i snore, bør snorene holdes udenfor små børns rækkevidde.
  • Placer senge, vugger og andre møbler således at disse ikke kan bruges til at komme tæt på produkterne.
  • Bind ikke ledningerne sammen. Sørg for at ledningerne ikke drejer sig og laver en sløjfe.
  • For at reducere risikoen for en sådan ulykke skal de medfølgende sikkerhedsanordninger installeres og bruges i henhold til installationsvejledningen på disse anordninger.
  • Hvis børnesikkerheden på plissegardiner udløses, dette kan ske ved f.eks at der trækkes for hårdt i snoren og snoren derfor slipper og ryger ind i gardinet, dette er ikke reklamationsberettiget, da låsen derved har gjort det den er beregnet til at gøre.

UNIGgardin anbefaler at du følger disse vejledninger, samt vælger denne betjeningsløsning på dine gardinprodukter. Ved at acceptere vores handelsbetingelser accepterer du samtidig, at UNIGgardin anbefaler, at du vælger børnesikkerhed til din betjeningsløsning.


Persondatapolitik

For at du kan indgå en aftale med os via websitet, skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

  • Navn 
  • Adresse 
  • Telefonnummer 
  • E-mailadresse 

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

  • Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. 
  • Personoplysningerne registreres hos UNIGgardin og opbevares i 3 år, hvorefter oplysningerne slettes.
  • Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
  • Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
  • Oplysninger videregives ikke til tredjemand.

Som registreret hos UNIGgardin har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til info@uniggardin.dk.

Vores dataansvarlige er Martin Tofft.

Hvis du har mistet din ordrebekræftelse og ønsker en kopi, så kan du sende en e-mail til: info@uniggardin.dk

 

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@uniggardin.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr.  Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Du kan klage til EU-Kommissionens online klageportal her - https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@uniggardin.dk.

Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til: 

UNIGgardin A/S
Lindholm Havnevej 27
5800 Nyborg 
info@uniggardin.dk 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

___________________________________________________________________________________

Bestilt den: _____________________________ Modtaget den: ____________________________

Forbrugerens navn: ________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: _____________________________________________________________ 

Forbrugerens underskrift: ______________________________________ Dato: _______________

 

UNIGgardin A/S – Lindholm Havnevej 27 ,1 – 5800 Nyborg 
info@uniggardin.dk - www.uniggardin.dk 
CVR: 29788502 - Telefon: 70202255


Cookies politik