Foråret er så småt på trapperne og lyset skinner gennem vinduerne fra tidlig morgen til sen aften. Er det ikke bare skønt? Jo, men hvor er solen egentlig også lidt irriterende, når man gerne vil sove længe i weekenden eller se en god serie i Tv’et torsdag eftermiddag...
Frygt ej! Hos UNIG har vi mere end 500 produkter, hvor mørklægning er en mulighed. Læs med og se om vi har en løsning til dig.
Jamen, kan man ikke kun få mørklægning til rullegardin?
Mange tror at mørklægning = rullegardiner, men sådan er det ikke mere. Du behøver heller ikke at vælge mørke farver til dine mørklægningsgardiner for at få en god mørklægningsmulighed.
Vores gardiner er nemlig lavet på den måde at bagsiden af gardinet har et ekstra lag, som giver mørklægningseffekten uden at påvirke stoffets farve på forsiden – det du kommer til at kigge på. Det betyder at du sagtens kan vælge helt hvide gardiner med mørklægning uden at gå på kompromis med stoffets farve.
Hvilke muligheder har jeg så for mørklægning?
Kort sagt har du cirka 500 muligheder. UNIG tilbyder nemlig mørklægning inden for rullegardiner, plissegardiner, lamelgardiner, stofgardiner, foldegardiner, panelgardiner og VELUX gardiner.
Udover at købe gardiner med mørklægning har nogle af vores modeller også mulighed for at tilføje kassette samt sidelister, hvilket gør mørklægningen af dine rum endnu bedre. Læs mere om kassetter og sidelister her.
Hvad skal jeg så vælge?
Vores mest populære mørklægningsmuligheder finder du inden for vores rulle- og plissegardin, hvor du kan vælge over 215 farver i rullegardin og over 160 farver i plissegardin.
Derudover kan du ved valg at rullegardin hvad enten det er BASIC, LUX eller PREMIUM vælge en topkassette, som går ind og skærmer fra lyset ved gardinrullen. Hvis dette ikke er nok, så er der mulighed for at tilkøbe sidelister med eller uden børste i vores LUX og PREMIUM modeller. Som ekstra i PREMIUM kan du også tilføje en bundliste med børste for at lukke lyset ude under rullegardinet.
Plissegardin med mørklægning er lidt anderledes bygget op end vores rullegardin. Den helt store forskel er at plissegardinet går helt ud til karmen på alle sider. Det vil sige, at der er minimalt lysindfald fra top, bund og siderne, som kan være tilfældet med rullegardiner, medmindre man tilføjer kassette, side- og underliste.
Det er muligt at vælge mørklægning i både et-lags og duette plisse. Vi anbefaler dog vores duette, fordi det udover at mørklægge også hjælper på indeklimaet på enten at holde kulde eller varme ude eller inde afhængig af sæson.
Aldrig mulighed for 100 % mørklægning
HUSK at du aldrig kan få 100% mørklægning lige meget hvilket gardin du vælger, men med rigtig opmåling kan du komme tæt på. Er du ikke helt sikker på, hvordan du opmåler korrekt? Så læs mere om opmåling her eller bestil en gardinbus her.